Fra tidsoptimist til tidsrealist

Tidsoptimist - Personlig effektivitet
Har du for få timer i døgnet?  

Skrider din tidsplan?  Er du altid bagud?  Kommer du tit for sent?  Så er du måske tidsoptimist !

Kort fortalt er en tidsoptimist en person, der systematisk undervurderer, hvor lang tid forskellige opgaver tager.

Tidsoptimisten tror han kan nå det hele på den halve tid, og fylder ofte kalenderen til bristepunktet.
Uforudsete opgaver vælter ofte tidsoptimistens tidsplan, 
og den ene opgave ikke er afsluttet før den næste er igang.
Det betyder, at tidsoptimisten er bagud allerede før start på de nye opgaver.

Nogle tidsoptimister er samtidigt pligtopfyldende og perfektionister
- hvilket giver masser af interesse timer, som går fra fritiden og familien. 

Kan du nikke genkendende til ovenstående?

Så er her et par tips til at få mere tid og slippe ud af hamsterhjulet:

6 tips til at få mere tid

  • Læg buffer-tid (15-30 minutter) ind i din kalender mellem hver aftale eller hvert møde
  • Afsæt tid i kalenderen til fordybelse/forberedelse
  • Vær realist - træn dig selv i at tænke: "Hvor lang tid tager denne opgave?"
  • Planlæg din dag - prioritere de 3 vigtigste opgaver for i dag
  • Sorter i nye opgaver - spørg dig selv om:
    "Er det nødvendigt, at jeg løser denne opgave?"
    "Har jeg tid til denne ekstra opgave?"
    "Er der andre der kan/bør løse den?"
  • Tænk langsigtet - din kalender ser måske tom ud i næste uge,
    men den bliver hurtigt booket op, læg allerede nu buffer-tid og tid til "opgave-stakken" ind i kalenderen.

De bedste hilsner
Erik

PS: Husk at holde pauser og koble af - det giver god energi og arbejdsglæde.

Erik Serup HR DiSC Profiler